Uncategorized

...now browsing by category

 

Vigtig sæson slået igang

Monday, July 19th, 2010

Efter en veloverstået ferie, er den nye sæson slået igang.

Jeg tilbragte 14 dage af min ferie på Cuba, sammen med Thomas Kyø, Lasse Larsen, Jim Andreasen, Brian Brix og Israel Arozarena (Ira), hvor jeg ud over at slappe af også har samlet en masse bokse-mæssig inspiration til den kommende sæson.

Ira, som før sin trænerkarriere i Danmark, var træner på Cuba, tog os med til bl.a. Rafael Trejo Gym, hvor vi så sparringskampe mellem bokserne på Centro Havana holdet. De træner frem mod de Cubanske Mesterskaber, hvor disse kampe er med til at sortere i, hvem der skal stille op i de enkelte vægtklasser. Selvom det var u-17 og u-19 boksere, var der meget inspiration at hente for os.

Jeg forventer i den kommende sæson at være stærkere end nogensinde før. Jeg kan mærke at det brænder inde i mig for at komme igang med at forbedre mig frem mod VM i Baku, Azerbaijan til september næste år, hvor slaget om OL-kvalifikationen skal stå.

Tabte tæt kamp til OL Bronze-vinder

Sunday, June 6th, 2010

Tabte desværre en meget lige kamp til Ionut Gheorghe fra Rumænien. Efter 1. omgang var jeg bagud 1-0. En meget lige omgang, hvor vi så hinanden meget an. Efter 2. omgang er jeg bagud 2-0. Her får min modstander 2-3 henstillinger for at dukke for dybt. Jeg synes jeg rammer, men får ikke noget af dommerne. I 3. omgang starter jeg ud i højt tempo, da jeg er nød til at satse, hvis der skal vindes. Jeg får ramt på ham midt i omgangen og kommer på 2-1, men er nød til at forsætte med at angribe. Han rammer mig til sidst i omgangen og jeg taber derfor 3-1.

En meget lige kamp, som jeg synes kunne have gået begge veje, alt efter, hvem der fik det første point hos dommerne. Jeg kæmpede min chance, men Ionut trak det længste strå idag. Ionut er ikke en dårlig mand. Han vandt bl.a. bronze ved OL i Athen 2004.

2 kampe, 2 danske sejrer

Saturday, June 5th, 2010

Så er både Dennis Ceylan og jeg videre til anden runde ved EM.
Dennis vandt overbevisende 12-2 over sin ungarske modstander. Jeg vandt på individuel score efter kampen endte 2-2. Næste kamp for Dennis er Mandag mod en franskmand og jeg bokser igen i morgen mod en rutineret rumæner.. KOM SÅ !!!

Dennis Ceylan og jeg skal i kamp på 1. dag

Saturday, June 5th, 2010

Lodtrækningen var som følger:
Dennis Ceylan vs. Miklos Rath, Ungarn - idag (stævne start kl. 14 dansk tid)
Torben Keller vs. Joseph Lovell, Wales - idag
Rashid Kassem vs. Erik Donovan, Irland - i morgen

Snart klar til kamp !

Monday, May 31st, 2010

Efter en rigtig god og hård uge i Ungarn, er jeg ved at være klar til EM i Moskva.

I Ungarn stod den først og fremmest på sparring. Jeg sparrede lidt med Gyula Kate (64kg) og Norbert Hrsca (75kg), men det stoppede efter sparringens dag 1.

Herefter sparrede jeg udelukkende med min konkurrent Balazs Bacskai (69kg), som havde fundet et par “gode” 8 oz handsker frem til sparringen, og tungere boksere. Trods de små handsker som ungarene brugte gik det fint. Jeg fik mange ting til at virke undervejs. Det tegner rigtig godt frem mod EM.

Balazs Bacskai er Ungarns helt store håb ved EM. De regner stærkt med at han tager titlen med hjem. Han er da også favorit i mine øjne, sammen med Russeren Andrey Zamkovoy, som blev nr. 2 ved VM 2009.

Derfor må det siges  at have været kvalitets-sparring forud for EM.

Vi rejser til Moskva på fredag. Så ugen hjemme i Aalborg/Pandrup vil bestå meget af vægtkontrol samt at skærpe hurtigheden og de sidste små detaljer, inden det går løs.

Sidste træningslejr før EM

Saturday, May 22nd, 2010

Vi er lige ankommet til Budapest, Ungarn, hvor vi skal være de næste 8 dage. Her skal vi træne sammen med det ungarske landshold, som forberedelse forud for EM.

Træningslejren hernede kommer primært til at bestå af sparring, plethandsker og teknisk træning. Modsat Berlin, hvor vi primært trænede fysisk træning.

Det bliver spændende at træne med dem hernede, hvilket vi ikke har gjort før. Jeg vil formenligt komme til at sparre med Gyula Kate (64kg), Balazs Backskai (69kg) og deres 75kg, hvilket jeg ikke ved, hvem er.

Veloverstået træningslejr i Berlin

Monday, May 17th, 2010

Efter 12 dages træningslejr i Berlin er jeg, godt træt i kroppen, vendt hjem til Aalborg. Det har været 12 meget hårde, men også meget givende dage. Træningslejren har været præget af megen fysisk træning og en del taktik. Den tekniske del, hvor sparringen indgår starter for alvor på lørdag (d. 22. maj) når vi tager til Ungarn.

Ugen her i Danmark skal gå med omstilling fra den fysiske hårde træning til mere “bokse” træning. Altså mere af det sjove :).

Traeningslejr i Berlin

Monday, May 3rd, 2010

Nu er jeg ankommet til Berlin, hvor jeg skal vaere i 14 dage.

1. uge, hvor jeg er her alene, kommer til at bestaa af styrketraening og specifik teknik-traening. Tirsdag staar den paa test. Det bliver haard belastning. Resultatet heraf skal vi ikke kun bruge frem mod EM, men ogsaa i det videre arbejde.

2. uge kommer Gunnar, Rashid Kassem og Dennis Ceylan og vi skal arbejde videre med grundtraeningen.

Forberedelsen starter med test hos Team Danmark

Tuesday, April 27th, 2010

I morgen drager jeg til København, for at blive gennemtestet af Team Danmark, inden jeg går igang med forberedelsen frem mod EM 4. Juni.

- Jeg ser frem til at blive testet, hvilket giver os et mere klart billede af, hvilke områder vi skal fokusere særligt på i fremtiden.

Boxteam Nord tabte trods god indsats

Sunday, April 25th, 2010

Allerede fra starten af kampen vidste vi at det ville blive mere end svært at vinde, da Chris Andersen ikke kom til kampen som planlagt. Vi kunne derfor ikke stille med nogen bokser i +81 og var dermed bagud 9-7 allerede fra starten.

Dennis Ceylan var den eneste fra Boxteam Nord, som sejrede. Det gjorde han meget overbevisende, trods en tysk dommer som havde ham til at tabte med over 10 point (skandaløst).

For mit eget vedkommende tabte jeg min kamp med 2 point, hvilket jeg ikke er helt enig i.

Jeg startede kampen rigtigt godt. Mine bevægelser fra korte og præcise ligesom mine kombinationer. Jeg lagde et godt pres på Karimov, som han tydeligvis ikke kunne lide. Trods min dominans i første omgang førte jeg kun med 1 point. I 2. omgang får jeg startet mine kombinationer for langt ude. Det resulterer i at jeg bliver fanget af Karimovs lange højre et par gange. Det er helt rigtigt at Karimov vinder omgangen med et par stykker. Kampen er lige efter anden omgang. Udfra den betragtning synes jeg det er forkert at jeg taber kampen, da jeg i sidste omgang ligger et stort pres. Rammer flere gange både på halvdistancen, men også ude på afstand. Karimov får et par gange slået gennem mine parader, men jeg synes at jeg vinder omgangen, da mange af de slag Karimov slår (og åbenbart for point for), er tjat-slag, som ikke burde give point.

Min holdning til dette fik jeg bekræftet af Adolf Angerecht (Tysk bundestræner), som er af samme holdning som mig.

Men pyt. Jeg fik øvet på nogle ting, som er begyndt at fungere rigtig godt. Det var målet med kampen. Vi vidste det ville blive svært at vinde på Karimovs hjemmebane, da han hungrede meget efter en sejr, da jeg har vundet de sidste 2 gange.

Næste mål er EM i Moskva, som starter 4. juni. Her starter jeg forberedelserne d. 2. maj med 2 ugers træningslejr i Berlin.