May, 2009

...now browsing by month

 

Boksning i DR-sporten…

Sunday, May 31st, 2009

Der vil i aften d. 31. maj i sporten efter nyhederne kl. 21 være et indslag om bundesliga opgøret mod Boxring Hertha BSC Berlin.

Nederlag til Boxring Hertha BSC Berlin

Sunday, May 31st, 2009

Der var lagt op til hårde kampe, da vi lørdag aften skulle møde Boxring Hertha BSC Berlin i sæsonens sidste bundesliga kamp. Vandt Berlin  dette opgør ville de vinde bundesligaen. Derfor var de tyske dommere også MEGET tyske.

Jeg skulle møde OL-deltager og viceeuropamester Jack Culcay-Keth, som jeg har mødt 2 gange tidligere, med nederlag i begge opgør. Dog er forskellen mellem os indsnævret væsentligt siden første møde. Jeg havde derfor glædet mig meget til at skulle møde ham igen.

1. omgang kører min boksning rigtigt godt, og jeg fik straffet ham godt med min kontraboksning. Han virkede frustreret over at hans boksning ikke fungerede optimalt. Efter 1. omgang er jeg foran 5-4.

I 2. omgang havde Culcay helt sikkert fået at vide, at han skulle ind og ødelægge min boksning. Han angreb derfor meget vildt, hvilket indebar at slå MEGET urent, slå i nakken og ikke mindst at slå under bæltestedet. Den tyske kampleder lader alt dette gå ustraffet hen. Han gik endda så langt at han, efter jeg blev ramt under bæltestedet, helt korrekt tæller over mig, men undlader så at give Culcay en advarsel, hvilket havde betydet 2 point til mig. 2. omgang er MEGET uren og ufin og ender 3-6 til Culcay, så der samlet står 8-10 inden sidste omgang.

I 3. omgang er jeg klar over at kampen vil fortsætte sin urene stil, da kamplederen ikke havde intentioner om at stoppe dette. Jeg var derfor nødt til at gå med på “slagsmålet”. Dette synes jeg umiddelbart fungerede udemærket. Kamplederen lod sig heller ikke gå ubemærket igennem 3. omgang, da han talte over mig, efter jeg blev slynget ned og slået i nakken. Dette skete igen uden henstilling til Culcay. 3. omgang ender 1-1 og dermed ender kampen 9-11 til Culcay.

Jeg er sikker på at skulle Culcay og jeg mødes igen i en international turnering, vil han skulle bokse op til sit bedste for at vinde, da jeg haler hastigt ind op ham. Dette skyldes bl.a. de 6 bundesliga kampe i denne sæson, og de træningslejr vi har været på.

Det må derfor siges at være alfa-omega at vi er med i bundesligaen igen næste sæson, da dette giver os masser af erfaring. Al begyndelse er svær, og derfor synes jeg godt vi kan være tilfredse med at vi (Box Team Nord) i debut-sæsonnen “kun” har vundet 1 kamp. Vores hold er meget ungt og urutineret. Vi skal ind i gamet, og jeg tror at vi allerede næste sæson vil se forbedringer.

Box Team Nord vs. Hertha BSC Berlin

Wednesday, May 27th, 2009

Den sidste bundesligakamp for denne sæson står for døren.

Lørdag d. 30. maj kl. 19.00 i Christiansbjerghallen, Gøteborg Allé 9, 8200 Århus N.

Vi skal møde Hertha BSC Berlin, som i sidste weekend vandt klart, hjemme mod Velberter BC 14-10. Vi må derfor igen erkende at vi er underdogs. Dog mener jeg ikke vi er uden chancer, da hele holdet altid kæmper for at vinde. Ovenpå Berlins sejr over Velberter BC kunne man godt forestille sig, at de ville undervurderer os, hvilket vi må udnytte.

Kom og hjælp os med at skabe en overraskelse !

Nederlag til Alexander Miller…

Monday, May 18th, 2009

Kampen her må siges ikke at være blandt de bedste jeg har bokset denne sæson. Mit niveau har været højt hele sæsonen og derfor er det ikke unaturligt, at der på et tidspunkt vil komme en kamp, hvor niveauet ikke er helt på toppen.

Min modstander, Alexander Miller, var meget opsat på at skulle have revanche for kampen i Esbjerg, hvor jeg vandt 17-6. Første omgang går fint, hvor jeg synes jeg ramte med tydelige træffere og har en udemærket bevægelighed på mine ben. Det overrasker mig lidt, at denne omgang endte uafgjort, men der er selvfølgelig 3 tyske dommere i kampen.

Anden omgang kunne jeg mærke, at mine ben begyndte at blive tunge, og derfor kom jeg meget på flade fødder, og mistede min bevægelighed. Alexander er en rigtig god kontrabokser, så derfor måtte jeg ikke bliver for direkte i mine angreb.

Tredje omgang starter rigtigt dårligt for mig, da jeg i starten af omgangen netop bliver for direkte i mine angreb, da jeg ikke kunne få mine ben med mig, i mine slagserier. Det bliver straffet mod en bokser på det her niveau. Da jeg mærkede at mine ben havde meldt sig helt ud af kampen, forsøgte jeg at satse. Dertil er Alexander for smart, og ramte med nogle tydelige træffere. Kampen ender 12-8 til Alexander Miller, hvilket er okay.

Jeg kan bare konkludere at tabe 4,5 kg på 1 uge er lidt i overkanten, når man også har en lang køretur på programmet.

Vi tabte opgøret 9-15.

Box Team Nord vs. Velberter BC

Friday, May 15th, 2009

Kun en uge efter kampen mod SVM Babelsberg er det blevet tid til udebane kampen mod de regerende mestre Velberter BC. Vi må formode at Velberter BC stiller i stærkeste opstilling, da denne kamp er et vigtigt skridt på vejen mod et nyt mesterskab.

Sidst vi mødte Velberter BC vandt jeg over Alexander Miller. Vi kender ikke modstanderen denne gang, men det må forventes at blive svære denne gang, da vi er på udebane.

Kampen starter ca. kl 20, lørdag d. 16.maj.

Keller-sejr i Bundesligaen

Saturday, May 9th, 2009

Så var der tid til returopgør mod SVM Babelsberg.

Sidste gang vi mødte SVMB, i Thisted, vandt vi kampen 12-11. Vi vidste fra starten vi ville få svært ved at vinde kampen, da vores mand i 60 kg. udeblev.

Jeg skulle stille i mellemvægt denne gang. Her havde SVM Babelsberg fundet en ny mand til posten, Jacob Deines. En fysisk stærk gut, som helt sikkert ville forsøge at få overtaget via sin fysiske fordel.

Ganske rigtigt startede han ud med at ligge et stærkt pres, hvor han da også lykkedes med at ramme et par gange. Jeg fik mig bokset ud af presset, og herefter begyndte jeg at styre begivenhederne.

I 2. omgang gik kampen helt som jeg ville have. Jeg bestemte om vi skulle bokse på afstand, eller i infight. Jacob var tydeligvis frustreret over at han ikke kunne “fange” mig, og sætte mig på plads. Enten boksede jeg mig rundt fra distancen, eller gik så tæt på at han ikke kunne slå.

Inden 3. omgang havde jeg oparbejdet mig et solidt forspring. Derfor skulle kampen bare køres hjem. Dette lykkedes og kampen endte med klar sejr på 27-11.

Bundesligaopgøret endte 9-14 til SVM Babelsberg.

.. Næste bundesligaopgør er næste weekend, hvor vi på udebane skal møde Velberter BC.

Jeg vil forsøge at opdatere siden efter stævnet.

Box Team Nord vs. SVM Babelsberg

Tuesday, May 5th, 2009

Så er tiden kommet til at gå igang med 2. halvdel af bundesligaen.

Vi tager d. 9. maj til SVM Babelsberg.

Sidst vi mødte SVM Babelsberg vandt vi 12-11.