December, 2009

...now browsing by month

 

Tak for år 2009 !

Thursday, December 31st, 2009

År 2009 har været lidt af en bølgedal, men ingen tvivl om at højdepunkterne har været de højeste i min karriere. Et forår med JM, DM og NM guld. Et fantastisk år i Bundesligaen. 5. pladsen ved VM og selvfølgelig nomineringen som “Årets Fund” i dansk idræt 2009. Lavpunktet kom med blodproppen, som pludselig tog min boksefremtid ud af mine hænder. Ventetiden var hård og lang, men med en helt fantastisk støtte fra klubben, familie og venner er jeg nu tilbage på toppen. Modgang gør stærk og jeg føler mig bestemt bedre rustet til at bide skeer med de bedste.

Tusind tak for støtten alle sammen!

En ekstra tak til mine sponsorer:
Adidas
Epoka
Klinik Soling
Newline
Spar Nord Bank

Fra Årets Fund i København til boksestævne i Kolding

Thursday, December 31st, 2009

Efter en veloverstået aften i København til kåringen af Årets Fund, var det igen tid til at tage boksehandskerne på.

Kolding BK var igår vært for årets sidste stævne på “Godset” i Kolding. “Godset” vidste sig at være et lille, men meget hyggeligt og intimt sted at bokse. Stævnet var meget godt besøgt, hvilket skabte en rigtig god stemning. Flot stykke arbejde af bokseklubben i Kolding, som for første gang i 5 år har holdt hjemmestævne.

Fra Pandrup var vi 2 der skulle bokse til stævnet, Lasse Larsen, som skulle møde Lukas Kirkeby fra BK Nordsalling og jeg selv, som desværre skulle møde den samme tjekke som jeg mødte til vores eget julestævne, Thomas Bezvoda.

Lasse vandt en rigtigt flot og velbokset kamp over Lukas med dommerstemmerne 5 - 0.

Jeg vandt også klart 5 - 0 over min Tjekkiste modstander. Kampen lignede på mange måder kampen fra Aabybro, dog fik jeg min afstandsboksning til at fungere noget bedre, hvilket også resulterede i flere træffere.

Ny tilskuer-rekord dannede rammen om mit comeback !

Monday, December 28th, 2009

Julestævnet i Aabybro har altid været kendt for at tiltrække en masse tilskuere til en masse god boksning. I år var det ingen undtagelse.

Faktisk var der tilskuer-rekord med ca. 1150 tilskuere, hvilket må siges at være super flot.

Jeg kunne på den baggrund ikke have ønsket mig bedre modtagelse, når jeg skulle bokse min comeback-kamp! Det er virkelig noget der betyder noget, når man kan høre samtlige 1150 tilskuere bakke en op, når man træder ind i ringen.

Derfor var jeg også lidt ked af at min modstander fra Tjekkiet ikke ville bokse sin chance, men bare overleve. Det gjorde at kampen blev meget ensidig, med ham stående i dobbeltparader, og mig der forsøgte at åbne ham.

Jeg vandt kampen sikkert 5 - 0 og er nu igang igen.

Næste opgave bliver d. 30 dec. i Kolding på “Godset” kl. 19.00.

Keller blandt de 10 nominerede til Årets Fund i dansk idræt 2009 !

Wednesday, December 16th, 2009

Jeg modtog igår et dejligt brev  fra Politiken, som indeholdte noget så glædeligt som en invitation til kåringen af “Årets Fund i dansk idræt 2009″ d. 29. december.

Invitationen betyder at jeg er blandt de 10, ud af 28, som er nomineret til titlen “Årets Fund i dansk idræt 2009″. Jeg er meget glad og stolt over at være blandt de 10 nominerede, og føler det som en stor anerkendelse af min udvikling og mine resultater. Ydermere er jeg meget stolt over at kunne give god reklame til dansk amatørboksning, som jeg samtidig håber får mere opmærksomhed fra pressen i fremtiden.

I kan læse mere om “Årets Fund i dansk idræt” her:  http://politiken.dk/system/topicRoot/_rets_Fund/

Keller klar til kamp !

Wednesday, December 9th, 2009

Efter mange undersøgelser og lang tids venten er jeg nu klar til at gøre comeback til ringen.

Vagner Mortensen, lægelig rådgiver for DaBU, har kigget mine journaler igennem og idag fik jeg så den glædelige besked af ham:

“Du har en lille defekt imellem dine forkamre i hjertet, det har 25% af alle, uden at de ved det. Om du spiller fodbold, løber maraton eller bokser vil der  være den samme belastning.

Som DABU`s rådgivende læge kan jeg derfor ikke se nogen grund til at stoppe dig med boksning. Du har naturligvis selv den mulighed at stoppe med boksning hvis du ikke føler dig trygt ved det.”

Til det sidste findes der kun ét svar, og ingen siger det bedre end Michael Buffer “Let’s get ready to rumble!!”

Mit comeback vil blive  til vores eget julestævne i Aabybro Hallen d. 27 december, stævnet starter kl. 19.30.