Lørdagens bundesliga-kamp blev en af mine hårdeste nogensinde. Min modstander blev ikke, som ventet, Alexander Miller, men derimod den rutinerede Artjom Merjasov. Han skulle vise sig at have en særdeles pågående stil. I et konstant og malende tempo slog han fra start til slut.
Jeg synes at jeg havde styr på ham i 1. omgang, men til både min, og min træners overraskelse var jeg bagud med 2. da runden var slut. Derfor vidste jeg godt, at en sejr skulle jeg kigge langt efter, men jeg forsøgte at holde afstand og holde mig i bevægelse. Det startede fint, men det presset fra Artjom var trættene, samtidig med at jeg kunne mærke effekten af at have tabt de mange kilo. Min krop begyndte at syre til og jeg havde derfor svært ved at holde Artjom på afstand. 3. omgang må siges at være de værste 3 min. nogensinde. Min krop fra syret til fra top til tå, det var derfor en, nærmest umulig opgave at holde Artjom på afstand.
Efter 3 x 3 min. endte kampen med et nederlag. En god kamp for mig at måle mig på. Min form er forståeligt nok ikke i top endnu, hvilket heller ikke var målet, da jeg først skal ramme topformen til EM i juni.
Jeg håber på at møde Artjom igen, når vi d. 20. februar skal have retur-kamp i Velberter. Så vil han mærke en forskel!




