Allerede fra starten af kampen vidste vi at det ville blive mere end svært at vinde, da Chris Andersen ikke kom til kampen som planlagt. Vi kunne derfor ikke stille med nogen bokser i +81 og var dermed bagud 9-7 allerede fra starten.
Dennis Ceylan var den eneste fra Boxteam Nord, som sejrede. Det gjorde han meget overbevisende, trods en tysk dommer som havde ham til at tabte med over 10 point (skandaløst).
For mit eget vedkommende tabte jeg min kamp med 2 point, hvilket jeg ikke er helt enig i.
Jeg startede kampen rigtigt godt. Mine bevægelser fra korte og præcise ligesom mine kombinationer. Jeg lagde et godt pres på Karimov, som han tydeligvis ikke kunne lide. Trods min dominans i første omgang førte jeg kun med 1 point. I 2. omgang får jeg startet mine kombinationer for langt ude. Det resulterer i at jeg bliver fanget af Karimovs lange højre et par gange. Det er helt rigtigt at Karimov vinder omgangen med et par stykker. Kampen er lige efter anden omgang. Udfra den betragtning synes jeg det er forkert at jeg taber kampen, da jeg i sidste omgang ligger et stort pres. Rammer flere gange både på halvdistancen, men også ude på afstand. Karimov får et par gange slået gennem mine parader, men jeg synes at jeg vinder omgangen, da mange af de slag Karimov slår (og åbenbart for point for), er tjat-slag, som ikke burde give point.
Min holdning til dette fik jeg bekræftet af Adolf Angerecht (Tysk bundestræner), som er af samme holdning som mig.
Men pyt. Jeg fik øvet på nogle ting, som er begyndt at fungere rigtig godt. Det var målet med kampen. Vi vidste det ville blive svært at vinde på Karimovs hjemmebane, da han hungrede meget efter en sejr, da jeg har vundet de sidste 2 gange.
Næste mål er EM i Moskva, som starter 4. juni. Her starter jeg forberedelserne d. 2. maj med 2 ugers træningslejr i Berlin.
