• underside
  • underside
  • underslide

KLIENTERNE SIGER

Læs nogle af mine udtalelser herunder

ARNE JUHL, KØBENHAVN/AALBORG

Mit engagement med Torben startede efter jeg i en periode har arbejdet i Aalborg mandag til fredag selvom jeg egentlig bor på Sjælland. Aftenerne efter arbejde blev mest brugt på hotellet med at se TV, læse eller surfe rundt på nettet. Det bevirkede at jeg tog en del på,og jeg var ikke ligefrem tynd i forvejen plus jeg kunne mærke at min kondition, styrke og udholdenhed var ved at være voldsomt udfordret.

Jeg overvejede en tid at finde en personlig træner til de måneder jeg havde tilbage i Aalborg. Crossfit by the Mill lå lige ved siden af, hvor jeg arbejdede så jeg kontaktede Torben for at høre om han havde tid og lyst. Det havde han heldigvis, så vi fik en aftale i stand om personlig træning to gange om ugen.

Jeg er en 55 årig mand, der ikke har dyrket sport i mange år så det var med lidt bange anelser, at jeg mødte op til første træning. Umiddelbart gik det fint, men de næste dage havde jeg så ondt alle steder, at jeg mente, at det var bedst at springe den næste træning over. Men her fik Torben mig overtalt til at komme alligevel og fik arbejdet musklerne igennem på en måde, så jeg faktisk have det bedre efter træningen end før. Det var kun første gang jeg fik set hans evne til at motivere og hans forståelse for hvad ens grænser i virkeligheden er.

Træningen har været hård, men man har hele tiden fornemmet, at den var præcis tilpasset til de evner jeg nu havde og jeg kunne næsten med det samme begynde at se fremgang. Også fra gang til gang. Der har været mange gange undervejs, hvor jeg selv har troet at nu var jeg gået over grænsen, men igen og igen har Torben holdt mig fast og jeg er så kommet igennem, hvor jeg ikke havde troet det muligt.

Resultatet efter et par måneder er en dramatisk forbedring på alle områder, en forbedret velvære i dagligdagen og en stor motivation til at fortsætte med træning efter jeg nu er stoppet med at arbejde i Aalborg og er hjemme igen. Men jeg kommer til at savne timerne med Torben og kan kun anbefale ham til andre for hans indsigt både i trænings teknikker og evne til at motivere har givet mig et meget større udbytte af dette forløb end jeg havde håbet på.

Så det er aldrig for sent at gå igang, og som jeg har fået fortalt er sved bare fedt der græder.

TRÆNINGSSTED

CROSSFIT NORTH 579
HJULMAGERVEJ 11-13
9000 AALBORG

KONTAKT INFO

TLF: +45 28768209
EMAIL: TK@TORBENKELLER.DK

FØLG MIG HER

Facebook